2. Beskæftigelsen i hovedtræk

I det følgende kigges der nærmere på hovedbeskæftigelsen blandt fastboende borgere i Grønland. Hovedbeskæftigelsen defineres som dén ansættelse, hvor den enkelte person i en given måned opnår den højest registrerede månedsløn, idet begrebet månedsløn omfatter regulær lønudbetaling, betaling for indhandling, overskud af egen virksomhed m.fl. Den fastboende befolkning i Grønland defineres som alle borgere bosiddende i landet primo og ultimo året, og som ultimo er fyldt 15 år. Hvor intet andet angives, er der tale om gennemsnitlig månedlig hovedbeskæftigelse.

 

I 2020 var 26.808 personer gennemsnitligt i beskæftigelse pr. måned. Det er et fald på 183 personer ift. året før, hvilket svarer til et fald på 0,7 pct. Faldet var forventet, idet Grønlands Statistiks månedlige opgørelser over registrerede arbejdssøgende har indikeret en stigning i månedlige gennemsnit fra 2019 til 2020.

 

Offentlig forvaltning og service er landets største arbejdsgivende erhverv. Således var 11.527 personer gennemsnitligt beskæftiget indenfor offentlig forvaltning og service pr. måned i 2020. Det svarer til 43 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 1.1 Fiskeri samt fiskerirelateret industri og handel beskæftiger månedligt 4.136 personer svarende til 15 pct. af den samlede beskæftigelse. Indenfor handel, bygge- og anlægsvirksomhed samt transport og godshåndtering beskæftiges henholdsvis 11 pct., 8 pct. og 8 pct.

 

Figur 1.1 Beskæftigelsen i 2020 fordelt på erhverv

Kilde: Grønlands Statistikbank: https://bank.stat.gl/ARDBFB1

 

Som det fremgår af figur 1.2 på næste side, er det særligt kvinderne, der finder beskæftigelse indenfor det offentlige. Således er godt og vel seks ud af ti kvinder beskæftiget indenfor offentlig forvaltning og service. Handelsvirksomheder er ligeledes blandt de typiske arbejdspladser hos kvinderne. Blandt mændene er de to største brancher fiskeri og fiskeri relateret industri og handel samt offentlig forvaltning og service. Tilsammen beskæftiger disse to erhverv omtrent halvdelen af alle beskæftigede mænd. Virksomheder indenfor byggeri og anlæg, handel samt transport er ligeledes blandt mændenes typiske arbejdspladser.

 

Figur 1.2 Erhvervsbeskæftigelsen i 2020 blandt mænd og kvinder

Kilde: Grønlands Statistikbank: https://bank.stat.gl/ARDBFB1

 

Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel beskæftigede gennemsnitligt 4.136 personer pr. måned i 2020. Heraf havde 1.116 personer en hovedbeskæftigelse som indhandler.

 

Den kvartalsvise beskæftigelse følger en forholdsvis fast rytme med betydelige sæsonudsving hen over året, jf. figur 1.3. Beskæftigelsen er lavest i 1. kvartal, stigende i 2. kvartal, højest i 3. kvartal for slutteligt at falde i 4. kvartal. I 2020 var 26.242 personer i beskæftigelse i 1. kvartal, mens 26.862 personer var i beskæftigelse i 2. kvartal. I 3. kvartal steg beskæftigelsen yderligere til 27.158 personer. I 4. kvartal faldt beskæftigelsen til 26.971 personer.

 

Figur 1.3 Kvartalsvis beskæftigelse 2008-2020

Kilde: Grønlands Statistikbank: https://bank.stat.gl/ARDBFB2

 

Når beskæftigelsen fordeles på hovederhverv, er der en relativ stor variation kommunerne imellem, jf. oversigt 1.1. Offentlig forvaltning og service er ganske vist det største arbejdsgivende erhverv i alle kommuner. Men fiskeri og fiskerirelateret industri og handel spiller eksempelvis en langt større rolle i Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik end i landets øvrige kommuner. Således er henholdsvis 31,5 pct. i Avannaata Kommunia og 18,9 pct. i Kommune Qeqertalik beskæftiget indenfor fiskeri og fiskerirelateret industri og handel, mens erhvervet blot står for 8,5 pct. af beskæftigelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

 

Oversigt 1.1 Beskæftigelse i erhvervene fordelt på kommunerne 2020

 

Kommune
Kujalleq

Kommuneqarfik Sermersooq

Qeqqata
Kommunia

Kommune
Qeqertalik

Avannaata
Kommunia

 

                                                            Personer                                                          

Alle

2.794

11.568

4.556

2.804

5.038

Landbrug, skovbrug og relateret industri .........

67

5

1

2

1

Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel .......

252

988

780

529

1.586

Råstofindvinding ...........................

12

66

10

2

3

Fremstillingsvirksomhed ......................

7

141

67

20

11

Energi- og vandforsyning .....................

51

158

50

70

115

Bygge- og anlægsvirksomhed .................

247

860

404

208

321

Engroshandel og detailhandel .................

333

1.286

527

313

552

Transport og godshåndtering ..................

175

1.107

375

139

204

Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed .

86

322

111

52

137

Information og kommunikation .................

43

443

40

46

33

Pengeinstitut og finansvirksomhed ..............

23

141

29

9

16

Fast ejendom ..............................

23

122

100

12

25

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

12

220

34

17

19

Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester ...

42

276

97

4

25

Offentlig forvaltning og service .................

1.355

5.080

1.836

1.339

1.916

Øvrige serviceerhverv ........................

23

233

56

18

22

Uoplyst ...................................

43

117

36

25

52

Kilde: Grønlands Statistikbank: https://bank.stat.gl/ARDBFB3

 

I oversigt 1.2 ses udviklingen i den gennemsnitlige hovedbeskæftigelse pr. måned samt den gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse i de enkelte distrikter i perioden 2016-2020.

 

Den største beskæftigelse findes – ikke uventet – i distriktet Nuuk, hvor 9.931 personer gennemsnitligt var i beskæftigelse i 2020. Nuuk er samtidig det distrikt, hvor den højeste månedsløn opnås. Således udgjorde den gennemsnitlige månedsløn fra en hovedbeskæftigelse i Nuuk 34.809 kr. i 2020. Sisimiut og Ilulissat er henholdsvis anden og tredje største distrikt med hensyn til såvel beskæftigelse som udbetalt løn.

 

Fortolkning af udviklingen i gennemsnitlig månedsløn bør foretages varsomt. Eksempelvis bør det holdes for øje, at en stigning i den gennemsnitlige månedsløn ikke nødvendigvis blot afspejler stigende lønninger, - men ligeledes kan skyldes flere arbejdstimer blandt de beskæftigede eller ændrede skatteregler. Et eksempel på sidstnævnte er indbetaling på udenlandske pensionsordninger, der fra 1. januar 2017 er skattepligtige. Denne ændring påvirker særligt månedslønnen i Nuuk, der fra 2017 øges med arbejdsgivernes indbetaling til pensionsordninger i udlandet, jf. Grønlands Statistiks publikation Indkomster 2019.

 

Samlet set faldt beskæftigelsen med 0,7 pct. fra 26.991 personer i 2019 til 26.808 personer i 2020. Størst relativ fremgang var der i distrikterne Ittoqqortoormiit og Narsaq, hvor beskæftigelsen steg med henholdsvis 6,1 pct. og 5,1 pct. Størst absolut fremgang var der i Nuuk distriktet, hvor 57 personer yderligere var i beskæftigelse i 2020 sammenlignet med året før. Det svarede til en stigning på 0,6 pct.

I modsætning hertil stod en række distrikter overfor en nedgang i beskæftigelsen i 2020. Størst nedgang var der i distrikterne Tasiilaq, Paamiut, Maniitsoq og Qasigiannguit hvor beskæftigelsen faldt med henholdsvis 6,7 pct., 5,7 pct., 4,1 pct. og 3,6 pct. Distrikterne Upernavik, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Qaqortoq, Qaanaaq, Sisimiut og Uummannaq stod ligeledes overfor en nedgang i beskæftigelsen med fald på op til 2,0 pct., jf. oversigt 1.2.

 

Oversigt 1.2 Beskæftigelse og månedsløn i distrikterne

 

Hovedbeskæftigelse,
månedlig gennemsnit

Gennemsnitlig månedsløn
fra hovedbeskæftigelse

 

2016

2017

2018

2019

2020

2016

2017

2018

2019

2020

 

                                       Personer                                  

                                          Kroner                                   

Hele landet........

26.214

26.543

26.757

26.991

26.808

26.814

27.285

27.743

28.286

29.003

Nanortalik..........

696

658

635

635

636

18.697

20.489

21.486

20.470

21.287

Qaqortoq..........

1.479

1.453

1.460

1.460

1.442

24.650

25.955

25.902

26.479

27.176

Narsaq............

671

683

687

681

716

21.935

22.984

23.385

23.952

23.660

Paamiut...........

647

619

617

594

560

21.229

21.911

22.095

22.615

23.403

Nuuk..............

9.228

9.555

9.726

9.874

9.931

32.696

33.067

33.354

33.936

34.809

Maniitsoq..........

1.589

1.561

1.575

1.507

1.446

23.752

23.733

24.457

24.955

25.670

Sisimiut............

3.016

3.112

3.090

3.127

3.110

26.925

27.128

27.983

28.301

28.700

Kangaatsiaq........

477

494

473

444

448

17.862

18.860

18.332

19.090

19.113

Aasiaat............

1.388

1.382

1.431

1.396

1.408

22.787

23.725

23.573

23.957

24.461

Qasigiannguit.......

562

552

563

584

563

21.862

23.150

22.169

22.335

23.871

Ilulissat............

2.389

2.368

2.336

2.462

2.423

26.034

26.015

26.682

27.954

28.802

Qeqertarsuaq.......

376

385

393

390

385

23.806

24.422

24.967

26.005

25.553

Uummannaq........

1.121

1.126

1.104

1.139

1.134

22.440

21.802

23.084

23.251

23.727

Upernavik..........

1.113

1.117

1.159

1.226

1.201

20.702

19.848

20.968

21.450

21.723

Qaanaaq..........

259

270

282

282

280

17.783

18.524

18.922

20.483

19.877

Tasiilaq............

973

991

1.026

1.005

938

20.860

21.580

22.321

22.209

23.274

Ittoqqortoormiit......

143

138

133

131

139

21.397

21.693

21.461

21.484

22.474

Anm. Totalen for hele landet indeholder også lokaliteter udenfor kommunal inddeling.

Kilde: Grønlands Statistikbank: https://bank.stat.gl/ARDBFB4

 

Beskæftigelsesgraden er et udtryk for andelen af beskæftigede personer i forhold til den samlede fastboende befolkning. Den fastboende befolkning omfatter personer bosiddende i landet såvel primo som ultimo det pågældende år, og som ultimo året er fyldt 15 år.

 

Som det fremgår af oversigt 1.3 på næste side, steg beskæftigelsesgraden blandt de fastboende fra 60,1 pct. i 2016 til 63,1 pct. i 2020.

 

Den højeste beskæftigelsesgrad findes blandt de 45-49 årige, hvor 78,7 pct. af den fastboende befolkning var i beskæftigelse i 2020. Størst absolut beskæftigelse samme år findes imidlertid blandt de 55-59 årige, hvor 3.290 personer gennemsnitligt var i beskæftigelse pr. måned.

 

Oversigt 1.3 Beskæftigelse, beskæftigelsesgrad samt fastboende befolkning fordelt på alder 2016 og 2020

 

Fastboende
befolkning1

Beskæftigelse,
månedlig gennemsnit

Beskæftigelsesgrad, månedlig gennemsnit

 

2016

2020

2016

2020

2016

2019

 

                                    Personer                                   

                  Pct.                

Alle ..........

42.488

43.152

26.214

26.808

61,7

62,1

15-19 år .......

3.503

3.325

945

872

27,0

26,2

20-24 år .......

4.074

3.759

2.319

2.071

56,9

55,1

25-29 år .......

4.268

4.353

2.787

2.969

65,3

68,2

30-34 år .......

3.858

4.434

2.812

3.265

72,9

73,6

35-39 år .......

3.340

3.797

2.549

2.878

76,3

75,8

40-44 år .......

2.872

3.147

2.286

2.444

79,6

77,7

45-49 år .......

4.013

2.827

3.058

2.224

76,2

78,7

50-54 år .......

5.010

4.280

3.726

3.185

74,4

74,4

55-59 år .......

4.133

4.603

2.927

3.290

70,8

71,5

60-64 år .......

2.889

3.568

1.888

2.372

65,4

66,5

Over 64 år .....

4.528

5.059

918

1.237

20,3

24,5

Anm.: Det understreges, at ledighedsprocenten ikke kan udledes af tabellen.

Noter: 1) Den fastboende befolkning defineres som alle borgere bosiddende i landet primo og ultimo året, og som ultimo året er fyldt 15 år.

Kilde: Grønlands Statistikbank: https://bank.stat.gl/ARDBFB5

 

I figur 1.4 vises, hvor stor en andel af den fastboende befolkning, der var i beskæftigelse i mindst én måned i 2020, samt hvor stor en andel, der gennemsnitligt var i beskæftigelse pr. måned i 2020.

 

Figur 1.4 Beskæftigelsesgrad i distrikterne 2020

Anm. Den fastboende befolkning defineres som alle borgere bosiddende i landet primo og ultimo året, og som ultimo året er fyldt 15 år.

Kilde: Grønlands Statistikbank: https://bank.stat.gl/ARDBFB6

 

Som det fremgår af figur 1.3 er der visse geografiske forskelle. Således var mere end 80 pct. af den fastboende befolkning i Nuuk, Sisimiut, Qasigiannguit og Uummannaq distrikterne i beskæftigelse i mindst én måned i 2020.

 

For Tasiilaq og Paamiut udgjorde beskæftigelsesgraden for mindst én måneds beskæftigelse i 2020 under 70 pct.

 

Nuuk distriktet havde ligeledes den højeste beskæftigelsesgrad pr. måned. Således var gennemsnitlig 69 pct. af befolkningen i Nuuk distriktet i beskæftigelse, mens beskæftigelsesgraden for Tasiilaq distriktet var 48 pct.

 

Oversigt 1.4 Beskæftigelse og månedsløn fordelt på nationalitet

 

Hovedbeskæftigelse,
månedlig gennemsnit

Gennemsnitlig månedsløn
fra hovedbeskæftigelse

 

2016

2017

2018

2019

2020

2016

2017

2018

2019

2020

 

                                 Personer                       

                                   Kroner                         

Alle...............................

26.214

26.543

26.757

26.991

26.808

26.814

27.285

27.743

28.286

29.003

Danmark (født i Grønland)..............

22.903

23.218

23.477

23.730

23.406

23.969

24.544

25.037

25.613

26.220

Danmark (født udenfor Grønland)........

2.891

2.900

2.817

2.726

2.792

47.961

48.068

49.116

50.628

51.560

Norden............................

121

108

102

92

87

54.302

55.764

59.156

55.100

55.383

Europa............................

75

65

63

66

69

42.610

40.618

38.865

41.051

44.994

Afrika..............................

10

7

4

7

8

32.429

39.638

..

29.884

30.455

Amerika............................

20

21

20

21

21

28.933

30.924

34.672

36.342

33.987

Asien..............................

191

222

272

348

421

23.689

23.935

24.899

25.475

25.689

Kilde: Grønlands Statistikbank: https://bank.stat.gl/ARDBFB7

 

I oversigt 1.4 og oversigt 1.5 gives et indblik i beskæftigelsen blandt fastboende fordelt på nationalitet. Af diskretionsmæssige hensyn er nationaliteterne grupperet efter kontinent, idet statsborgere fra øvrige nordiske lande er slået sammen i en selvstændig gruppe. Danske statsborgere er opdelt efter fødested, henholdsvis i Grønland samt udenfor Grønland.

 

Oversigt 1.5 Beskæftigelse efter nationalitet og erhverv 2020

 

Alle

Danmark (født i Grønland)

Danmark (født udenfor Grønland)

Norden

Europa

Afrika

Amerika

Asien

 

                                                            Personer                                                           

Alle .....................................

26.808

23.406

2.792

87

69

8

21

421

Landbrug, skovbrug og relateret industri .........

75

74

1

-

-

-

-

-

Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel .......

4.136

3.830

184

10

2

2

2

105

Råstofindvinding ...........................

94

64

23

2

4

-

-

-

Fremstillingsvirksomhed ......................

246

217

28

1

-

-

-

-

Energi- og vandforsyning ....................

444

378

64

-

2

-

-

-

Bygge- og anlægsvirksomhed .................

2.039

1.699

311

11

12

-

-

6

Engroshandel og detailhandel ................

3.011

2.670

243

5

2

1

2

89

Transport og godshåndtering .................

2.004

1.743

226

21

4

2

-

8

Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirk. .......

708

462

100

3

4

-

1

138

Information og kommunikation .................

605

491

104

3

3

-

2

3

Pengeinstitut og finansvirksomhed .............

218

160

56

1

-

-

1

-

Fast ejendom .............................

282

242

36

-

2

-

-

2

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

302

202

93

3

2

-

1

2

Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester ..

490

337

104

5

2

1

-

42

Offentlig forvaltning og service ................

11.527

10.319

1.133

18

29

3

7

16

Øvrige serviceerhverv .......................

353

305

38

1

-

-

3

6

Uoplyst ..................................

275

213

49

3

2

-

2

5

Kilde: Grønlands Statistikbank: https://bank.stat.gl/ARDBFB7

 

I oversigt 1.6 vises den gennemsnitlige månedlige beskæftigelse samt månedsløn fra hovedbeskæftigelse fordelt efter den beskæftigedes højest fuldførte uddannelse.

 

Oversigt 1.6 Beskæftigelse og månedsløn efter højest fuldført uddannelse

 

 

Hovedbeskæftigelse, månedlig gennemsnit

Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse

 

 

2016

2017

2018

2019

2020

2016

2017

2018

2019

2020

 

 

                                      Personer              

                                       Kroner                      

Alle

 

26.214

26.543

26.757

26.991

26.808

26.814

27.285

27.743

28.286

29.003

Folkeskole ...........................

13.722

13.577

13.543

13.508

13.103

21.899

21.944

22.399

22.696

23.047

Gymnasieuddannelse ..................

1.261

1.353

1.379

1.431

1.425

24.266

24.778

24.435

24.827

25.706

Erhvervsuddannelse i alt ................

6.197

6.361

6.465

6.549

6.575

29.408

29.868

30.512

31.229

31.981

- Kunst og humaniora ..................

165

170

166

174

174

27.199

27.775

27.859

28.554

29.063

- Erhverv, administration og jura ...........

814

839

874

886

889

28.544

29.323

29.150

30.851

30.513

- Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion

2.263

2.292

2.299

2.319

2.299

33.076

33.488

34.139

35.106

37.614

- Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær ...

234

238

237

237

231

26.859

26.860

27.661

28.821

28.193

- Sundhed og velfærd ..................

1.453

1.503

1.528

1.545

1.553

22.463

23.301

23.998

24.216

24.721

- Servicesektor ........................

1.187

1.227

1.264

1.290

1.329

32.081

32.157

33.474

33.483

32.527

- Øvrige

 

81

93

98

99

100

32.894

33.000

32.308

34.357

34.927

Suppleringskursus .....................

1.052

1.092

1.109

1.112

1.125

25.817

26.568

26.695

28.100

28.248

Videregående uddannelse ..............

3.983

4.160

4.261

4.392

4.580

40.784

41.773

41.871

42.263

42.978

Anm.: Eksempler på konkrete uddannelser indenfor de enkelte uddannelsesgrupper findes på Grønlands Statistiks hjemmeside: www.stat.gl

Kilde: Grønlands Statistikbank: https://bank.stat.gl/ARDBFB8

 

Som det fremgår af oversigt 1.6, har mere end halvdelen af alle beskæftigede ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. Det fremgår ligeledes, at der eksisterer en betydelig sammenhæng mellem uddannelses­niveau og gennemsnitlig månedsløn. Beskæftigede med en videregående uddannelse modtager således en månedsløn, der er omtrent dobbelt så høj som beskæftigede uden anden uddannelse end folkeskolen eller med suppleringskursus som højst fuldførte uddannelse.

 

I den forbindelse bør det imidlertid bemærkes, at arbejdstid ikke er inddraget i lønopgørelsen. Da omfanget af fuldtidsbeskæftigelse anses for værende væsentligt højere blandt beskæftigede med en videregående uddannelse i forhold til beskæftigede med suppleringskursus som højst fuldførte uddannelse, er den relativt store lønforskel mellem de to uddannelsesniveauer ikke overraskende. Således antages en overvejende del af beskæftigede med suppleringskursus udelukkende at være beskæftiget på deltid – med en relativt lavere månedsløn til følge – sideløbende med en igangværende videregående uddannelse.